Hoopleheads - All Night
17. august 2019 kl. 23:00

Dørene åbnes kl. 21:00

Hoopleheads består af seks rutinerede musikere, som har over to årtiers samarbejde bag sig. Bandet har eksisteret i sin nuværende form siden 2014 og har med jævnlige koncerter på diverse spillesteder efterhånden fået bidt sig godt og grundigt fast i det københavnske natteliv. Stilen er blues med et funky twist og hyppige afstikkere til soul og reggae.

I front står sangeren Hazim Osman, der med masser af karisma og tydelig inspiration fra James Brown, Otis Redding m.fl. trykker den af til et tonstungt groove med masser af lifts, breaks og hjørner.

Tre akkorder (nogle gange et par stykker mere), venskab, dedikation, rutine og spilleglæde - det er vel sådan set det.. 

I marts 2018 udgav bandet sin første EP "Mint Condition", som kan streames og downloades på de gængse tjenester.