Den Utraditionelle Julefrokost
28. november 2020 kl. 16:00

Kom med til årets utraditionelle julefrokost med god julemad, drikkevarer ad lib, god livemusik og god julestemning - traditionen tro!

Vores julesmørrebrøds-platte kan også købes som Take Away for 179 kr pr. person - læs mere via billetlinket og bestil direkte. Kontakt os på 21 75 75 80 eller jul@fattereskil.dk for evt. spørgsmål.

ÅRETS UTRADITIONELLE JULEFROKOST

Da det desværre ikke er muligt at gennemføre den traditionelle julefrokost i år, byder vi i stedet på Årets Utraditionelle Julefrokost på Fatter Eskil.

Vi inviterer således indenfor til god julemad, drikkevarer ad lib, god livemusik og god julestemning - det er ikke meget anderledes end det plejer. Men, da vi selvfølgelig følger alle gældende restriktioner og retningslinjer betyder det dog, at vi holder god afstand og derfor har et meget begrænset antal pladser, at selskaber max må være på 10 personer, og at maden ikke serveres som buffet, men som julesmørrebrød, anrettet og serveret på platte til hver enkelt gæst. Og så går vi hjem lidt tidligere, end vi plejer.

Vi gør det ganske enkelt endnu nemmere for jer. Vi anretter og serverer nemlig maden for jer og sørger for, at I ikke løber tør for ad lib drikkevarer, så I bare skal koncentrere jer om at spise, hygge og nyde musikken og hinandens selskab. Vores julesmørrebrød er selvfølgelig også lavet fra bunden i eget køkken og med gode råvarer og kærlighed. 

Pris: 475 kr. pr. person alt inkl.

Se menuen, programmet og alle detaljerne via billetlinket - og køb billetter i god tid, vi har kun få pladser!