Jam Night feat Jakob Kirkeby m.fl.
16. september 2021 kl. 20:00

Dørene åbnes kl. 20:00, og der jammes fra ca. kl. 21:30.

Skal du jamme med, så medbring meget gerne eget instrument og mikrofon.

Vores fantastiske jamværter stiller trofast op og leverer som altid ugens, månedens, årets musikalske højdepunkt og frirum. Og ejer du mod og blot en smule talent, så tag dit instrument/mikrofon under armen (med mindre du er trommeslager) og kom og jam med. Gear og mikrofoner bliver selvfølgelig hele tiden afsprittet (nej, ikke med Fernet Branca), så det er coronasikkert at deltage. Vi anbefaler dog, at du medbringer egen mikrofon.

Ejer du hverken et instrument eller snerten af et musikalsk talent, men har du bare brug for at mærke livet igen, smage de kolde øl og Gin Hass'er og (gen)opleve den Fatter'ske lyd og stemning, så kom og nyd lyden af musikere, der hungrer efter at spille for dig, mens vi varter dig op. De har brug for det, vi har brug for det - du har brug for det! Og vi ved det allesammen.

Vel mødt - med gyldigt coronapas!