Downtown July + Collision (support)
5. oktober 2022 kl. 21:00

Billetter kan fremvises på telefon, såfremt skærmen er intakt. Dørene åbner kl. 20:00
 

I skabelsen af Downtown Julys eksplosive, dansksprogede musik, praktiserer de lyst til leg og et opgør med faste genrer.

Downtown July trækker og stoler på deres musiske opdragelse, når de hiver elementer fra rock, punk, reggae, soul og worldmusic ind i deres eget bud på postrock og alternativ indiepop.

Live bliver musikken fremført med fokus på synergi og tillid i band konstellationen. De hårdtslående grooves og dybe klangflader flyder uløseligt sammen med teksterne som rammer en bred repræsentation af, hvordan en eksistens har mange facetter - fra forsøgtfuld kontrol til gennemgribendemagtesløshed.

"Rundt", som kom ud d. 10 juni er det første skud på stammen af tre single udgivelser op til EP'en "Alt Latter bliver til Ekko" ude d. 28 oktober. Musikken er et resultat af mange års skriverier og musiske udfoldelser, som kulminerede med et eventyr i oktober 2021 til London.

Spotify


Collision er et dansk engelsk-sproget rock band.

Deres lyd er præget af inspirerede guitar riffs, fængende melodier og fede grooves. Derudover implementere de nytænkende ideer i en mere old school lyd. I bandet møder man Oskar Bendixens overbevisende lyrik og spændende vokal.

Mads Brunsbjergs fangende guitar riffs. Alt imens Jens madsen, på trommer, og Lauge Slot, på bas, holder sammen på bandets rytmik og gennemarbejde grooves.

Collision er lige nu aktive med den selvbetitlede EP "Collision".

Spotify