Emilie Sofie // Jonathan Almind // Anastasia
25. januar 2023 kl. 20:30
Dørene åbner kl. 20:00

EMILIE
SOFIE
Emilie Sofie er en helt ny dansk pop-artist, der er født og
opvokset i Herning.Sidenhen er hun flyttet til Aarhus, som blev
springbrættet til hendes nyopstartede karriere. I 2020 begyndte et
tæt samarbejde mellem hende og produceren Heisam Azzam, og de har
arbejdet indtil nu med at finde ind til kernen af, hvem Emilie
Sofie er som artist.
For Emilie Sofie handler det hele om ærlighed. Hun synes der er alt for mange artister der nærmest glemmer sig selv i deres "image", SoMe og tekster hvori der ikke er noget på spil. Derfor tager alle Emilie Sofies tekster 100% udgangspunkt i hendes eget liv. Hun er ikke bange for det ægte.
Hun har store inspirationskilder fra kunstnere som: Dua Lipa, Ariana Grande, Drew Sycamore og Clara.
JONATHAN ALMIND
Den store scene, det store omkvæd; den store drøm.
25-årige Jonathan Almind fra Midtjylland skriver sange om at gøre drømme til virkelighed, og modet og styrken det kræver. Følelsen at skulle bevise sit værd. Følelsen der aldrig vil slippe.
Sanger og guitarist Jonathan Almind er opstået af ekkoet fra de store rockbands. Foo Fighters, Mew, Kashmir og Dizzy Mizz Lizzy har alle haft en stor indflydelse på Jonathan og hans musik. Jonathan blander 90'ernes storhed og 2020'ernes kaos sammen i sine sange om kærlighed, smerte, drømme og det at finde modet i sig selv.
ANASTASIA
18-årige Anastasia er sanger og sangskriver der kommer fra
Randers.
Musikken er i den bløde ende af rock, med lyriske og
eftertænksomme tekster om livets mange farver og følelser.