Skriv e-mail Udskriv

Forside

Arrangementoplysninger 

Arrangement:
21:00 | Sinne Eeg - exclusiv koncert i festivalen
Dato:
lørdag 10.07.2010
Navn:
Sinne Eeg -
Genre:
Forsalg

Kunstner/Band

Kunstner/Band:
Sinne Eeg

Beskrivelse

Forsalg: billetlugen.dk

Sinne Eeg har gjort lynkarriere, siden hun i 2007 udgav cd’en ”Waiting For Dawn”, som høstede fantastiske anmeldelser, og for hvilken hun modtog en Danish Music Award (DMA) for Bedste Jazz Vokal Album 2007. Blandt anmeldelserne var bl.a. 6 hjerter af 6 mulige i Politiken, 6 af 6 mulige i GAFFA og 5 ud af 6 i Berlingske Tidende.

Sinne Eeg udgav i april 2008 den dansksprogede CD, ”Kun en Drøm”. Denne gang med Chris Minh Doky som producer og bassist og med det internationale pladeselskab EMI i ryggen. Der er siden blevet udgivet en engelsksproget version af cd’en (”Remembering You”) beregnet for udlandet.

Publikum og anmeldere har været begejstret både for Sinnes Eegs cd’er og koncert-optrædener, som ofte er blevet belønnet med både 5- og 6-stjernede anmeldelser. Det er blevet til koncerter på mange af landets store scener, bl.a. Glassalen og Plænen i Tivoli i Kbh., Det Kongelige Bibliotek, Musikhuset i Århus, Det Kongelige Danske Haveselskab mm. Sidstnævnte sted købte mere end 1100 gæster billet til Sinnes koncert under sidste års Copenhagen Jazz Festival.

Også i udlandet har man fået øjnene op for det store sangtalent, hvilket har medført tournéer og koncert-optrædener på mange af de anerkendte udenlandske festivaler, spillesteder og koncertsale, bl.a. i Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Japan, Kina, Korea, Thailand m.fl. I løbet af 2010 bliver det bl.a. til tourneer i Kina (World Expo), Sverige, Thailand, Nepal, Korea, Tokyo, Belgien, Tyskland mm.

Desuden har Sinne Eeg modtaget flere priser, bl.a. Holstebro Kommunes Musikpris 2008 samt det seneste trofæ: DR P2 Jazz Prisen 2009. Det er også blevet til adskillige landsdækkende TV- og radiooptrædener samt store artikler og interviews i landets store aviser og magasiner.

I 2008 og 2009 har Sinne Eeg været solist i DR Big Band under dennes jule-tournéer, i 2008 i selskab med Søren Sko, og i 2009 med Bobo Moreno.

Sinne Eeg har under flere ophold i bl.a Berlin og New York skrevet en række nye sange, som i løbet af marts 2010 vil kunne høres på den længe ventede nye cd fra Sinne Eeg. Disse sange vil blive præseneret live på landets spillesteder i løbet af i 2010.

Under den forestående tourné akkompagneres Sinne Eeg af nogle af de mest kompetente, danske jazzmusikere, nemlig  Morten Ramsbøl (bas), Morten Lund (dr) og Jacob Christoffersen (pno)

Ikke nummerede pladser. 
Der er ikke siddepladser til alle.